1952 juli; Sunds Ventilationsfabrik bygger filial i Jyderup En virksomhed, der kan beskæftige 6-8 mænd, skal opføres inden 1. august! Efter nogen tids forhandlinger har Sunds Ventilationsfabrik i Jylland besluttet at bygge filialvirksomheden for Sjælland og Lolland-Falster på Lynggaardsvej i Jyderup. Fabrikken forhandler om køb af grund, og byggeriet vil komme i gang snarest. Den ny fabriksbygning skal være færdig allerede 1. august, da den intermistiske virksomhed fabrikken har i Føllenslev, må flytte lejemålet af laden, som benyttes, er opsagt til denne dato. Allerede mange bestillinger Jyderup Dagblad har haft en samtale med fabrikant Robert Foldager, Sunds, der oplyser, at fabrikken i Jyderup allerede forud har så mange bestillinger, at der i den første tid vil være sikret arbejde for seks-otte mand, og da interessen for fabrikkens anlæg er stigende, er det sandsynlig, at der hurtigt vil blive brug for endnu flere. Sunds Ventilationsfabrik har specialiseret sig i anlæg af stalde. Anlæggene består af klinkebeton, hvortil materialerne hentes på "Leca" betonfabrikken på Røsnæs. De er prøvet gennem otte år, og der er foreløbig opstillet 10.000 anlæg landet over. Der fortælles eksempler om stalde, hvor loft og vægge drev af vand, og hvor luften var meget dårlig og uden cirkulation. Der blev opstillet ventilationsanlæg, og efter to-tre dages forløb var luften fuldstændig frisk, i løbet af otte dage var loft og vægge tørre. Jyderup er ideel by for virksomheder Det er meningen, at virksomheden i Jyderup skal dække Sjælland og Lolland-Falster og ledes af Robert Foldagers broder, Chr. Foldager, Føllenslev. Jeg har været i Jyderup og set på forholdene, og jeg fik det bedste indtryk af byen, siger Robert Foldager. Den er ideelt beliggende for en virksomhed, og der er plads til at bygge og udvide på de arealer, kommunen har afsat til fabriksbyggeri. Jeg tvivler ikke om, at vi vil blive tilfreds med valget1 Holbæk Amts Venstreblad 10. juli 1952 Sunds Ventilationsfabrik har købt grund Sunds Ventilationsfabrik har købt en grund på 22 kvadratalen på Lynggårdsvej af tømrerhandler Poul Guldager Christiansen, Nykøbing S2 1975 jan.; Chr. Foldager død Den kendte og ansete industrimand, fabrikant Christian Foldager, Sunds Ventilationsfabrik, Jyderup, er efter længere tids streng sygdom død, i en alder af 59 år. Bisættelse finder sted i stilhed. Christian Foldager var jyde af fødsel, sind og væremåde, besindig, viljestærk og hundrede procent oprigtig, en mand der i alle forhold kunne stoles på og som målbevidst og energisk havde viet al sin tid og sine kræfter for den virksomhed, der var hans livsværk. I starten, da han og hustruen, fru Gyda Foldager, for 23 år siden kom til Jyderup, arbejdede Foldager i samarbejde med sine brødre i Sunds Fabrikation var klinkerbeton som grundmateriale til staldventilation, og Chr. Foldager fandt helt tiden frem til forbedrede metoder, fik nye ideer og førte dem ud i livet på eget initiativ. Med stor dygtighed, flid og fremsyn, oparbejdede han en blomstrende virksomhed, udvidede flere gange, ansatte mere mandskab og sparede heller aldrig sig selv, myreflittig som han var. Sunds Ventilationsfabrik blev under hans dygtige styre til en solid og stadig voksende industri og Foldager blev respekteret for sin indsats og blev tillige afholdt som et reelt og hjælpsomt menneske, en mand der bag sin lidt knappe væremåde havde hjerte for andre, samtidig med at han forlangte den samme ærlighed i alt, som han selv vidste. I hjemmet blev levet et harmonisk og lykkeligt familieliv, og for ægteparrets datter og søn var Chr. Foldager en prægtig far, som han var det som mand og som sine venners ven, og medfølelsen har i denne svære tid samlet sig om fru Foldager og børnene i hjemmet på Lynggaardsvej3 Fra Karen Foldager, jan 2014: Jeg er gift med Jens og han har gået i børnehaveklasse på Realskolen. Jeg har boet på Søbæksvej to huse fra kollegiet. Og spillet i Jyderup Spejderorkester sammen med Lisbeth Hehnel (datter af Peter Hehnel). Min mor har undervist på Jyderup Realskole tilbage i omkring ca. 1958. Jeg kan huske at Hebin var skoleleder da jag gik i børnehaveklasse i 19654 HAV 13. august 1958, side 4; Det nye skoleår: Jyderup Realskole begynder i morgen med 256 elever, og der bliver to mellem- og to realklasser. Som vikarlærer er antaget fru tømrermester Illemann Larsen, Jyderup 4/5.2014 Karen bekræfter at det er hendes mor5 |